Jordet: Skilnad mellom versjonar
s Formatering |
s Orto |
||
| Line 2: | Line 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Garden er gått ut frå Prestegarden tidleg på 1600-talet. Men det var truleg ein eigen gard her alt før Svartedauden. I hovudoppgåva si i historie reknar [[Sigrid Bø]] Jordet som ein sikker høgmellomaldergard.<ref>[[Alfred Ryningen]], [[Valle kommune IV Gards- og ættesoge Valle]], utgjeve av [[Valle kommune]], 1987, side | Garden er gått ut frå Prestegarden tidleg på 1600-talet. Men det var truleg ein eigen gard her alt før Svartedauden. I hovudoppgåva si i historie reknar [[Sigrid Bø]] Jordet som ein sikker høgmellomaldergard.<ref>[[Alfred Ryningen]], [[Valle kommune IV Gards- og ættesoge Valle]], utgjeve av [[Valle kommune]], 1987, side 573–574</ref> | ||
Bruka på Jordet hadde kvernhus i Jordesåne. Støylane låg i [[Jordesdokki]] i heimskogen. Det skal også ha vore støylar på [[Søndre Stavvatn]] og [[Mørkholdt]]. Elles hadde bnr. nr. 1 støyl saman med bnr. 1 på [[Holum]], og bnr. 3 kjøpte heiemark til støylar frå [[Myrum]]. Jordet hadde ikkje eiga hei frå gamalt av. Til vanleg reiste ein til støyls 27. juni, og blei verande der i sju veker.<ref>''Valle IV'', side | Bruka på Jordet hadde kvernhus i Jordesåne. Støylane låg i [[Jordesdokki]] i heimskogen. Det skal også ha vore støylar på [[Søndre Stavvatn]] og [[Mørkholdt]]. Elles hadde bnr. nr. 1 støyl saman med bnr. 1 på [[Holum]], og bnr. 3 kjøpte heiemark til støylar frå [[Myrum]]. Jordet hadde ikkje eiga hei frå gamalt av. Til vanleg reiste ein til støyls 27. juni, og blei verande der i sju veker.<ref>''Valle IV'', side 578–579</ref> | ||
== Litteratur == | == Litteratur == | ||
*[[Alfred Ryningen]], [[Valle kommune IV Gards- og ættesoge Valle]], utgjeve av [[Valle kommune]], 1987, side | *[[Alfred Ryningen]], [[Valle kommune IV Gards- og ættesoge Valle]], utgjeve av [[Valle kommune]], 1987, side 573–627 | ||
== Referansar == | == Referansar == | ||
Siste versjonen frå 16. november 2025 kl. 12:55
Jordet er ein gard (gnr. 39) i Valle. Nord for garden renn Jordesåne, og skil garden frå nabogardane i Tveitebø. I vest går garden ned til Otra. I sør og aust ligg Prestegarden, Kjelleberg og Sagneskar.
Historie
Garden er gått ut frå Prestegarden tidleg på 1600-talet. Men det var truleg ein eigen gard her alt før Svartedauden. I hovudoppgåva si i historie reknar Sigrid Bø Jordet som ein sikker høgmellomaldergard.[1]
Bruka på Jordet hadde kvernhus i Jordesåne. Støylane låg i Jordesdokki i heimskogen. Det skal også ha vore støylar på Søndre Stavvatn og Mørkholdt. Elles hadde bnr. nr. 1 støyl saman med bnr. 1 på Holum, og bnr. 3 kjøpte heiemark til støylar frå Myrum. Jordet hadde ikkje eiga hei frå gamalt av. Til vanleg reiste ein til støyls 27. juni, og blei verande der i sju veker.[2]
Litteratur
- Alfred Ryningen, Valle kommune IV Gards- og ættesoge Valle, utgjeve av Valle kommune, 1987, side 573–627
Referansar
- ↑ Alfred Ryningen, Valle kommune IV Gards- og ættesoge Valle, utgjeve av Valle kommune, 1987, side 573–574
- ↑ Valle IV, side 578–579