Vatnedalen (Bykle gnr. 6): Skilnad mellom versjonar
s Kart |
Litt meir historie |
||
| Line 8: | Line 8: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Den eldste busetnaden i garden er truleg frå før Svartedauden (før år 1350). | Den eldste busetnaden i garden er truleg frå før Svartedauden (før år 1350). Kanske har det vore fastbuande her heilt sidan 500-talet, med eit avbrot på 200–300 år etter Svartedauden. | ||
== Heimar og bruk == | == Heimar og bruk == | ||
| Line 16: | Line 16: | ||
== Kjelder == | == Kjelder == | ||
*[https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Vatnedalen_(Bykle_gnr_6) Aanund Olsnes om Vatnedalen i ''Heimar og folk i Bykle'' på Lokalhistoriewiki] | *[https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Vatnedalen_(Bykle_gnr_6) Aanund Olsnes om Vatnedalen i ''Heimar og folk i Bykle'' på Lokalhistoriewiki] | ||
*[[Bjarne Tveiten]], ''Vatnedalen'', artikkel i [[Jol i Setesdal 2007]], side 18–20 | |||
== Kart == | == Kart == | ||
Versjonen frå 10. februar 2022 kl. 12:08

Vatnedalen er ein gard (gnr. 6) i Bykle. Vatnedalsbruka låg på rad og rekke på ei landstripe på nordsida av Vatndalsvatnet, nesten heilt oppe i vestenden av vatnet. I dag er jorda neddemde, men tuftene kan ein framleis sjå.
Gardsvaldet er stort. Det har terreng på båe sider av Ormsavatnet og Vatnedalsvatnet, frå grensa mot Rogaland i vest til Otra i aust. I alt skal garden vere på 216 153 mål. Av dette er vel 26 000 mål vatn, elles er storparten hei og fjellvidder.
Dei fleste av bruka i Vatnedalen vart fråflytta i 1917, i samband med den første reguleringa av Vatndalsvatnet. To huslydar flytta til Skarketjønndalen ved austenden av Vatnedalsvatnet og rydda og dyrka opp der, ein huslyd flytta til Løyning og ein til Vats i Ryfylke.
Historie
Den eldste busetnaden i garden er truleg frå før Svartedauden (før år 1350). Kanske har det vore fastbuande her heilt sidan 500-talet, med eit avbrot på 200–300 år etter Svartedauden.
Heimar og bruk
Kjelder
- Aanund Olsnes om Vatnedalen i Heimar og folk i Bykle på Lokalhistoriewiki
- Bjarne Tveiten, Vatnedalen, artikkel i Jol i Setesdal 2007, side 18–20