Byglandsfjorden synker stadig 1940

Den gamle Byglandsfjorddammen, og ein heilt nedtappa fjord i 1972
Foto: Reidar Tveito
Straumrasjonering vart vanleg utover vinteren berre få ti-år etter at folk fekk straum i husa sine. Dette kom seg av at bruken av straum vaks meir enn det kraftverka klara å produsera, særleg i Kristiansand. Det var vassmengda vinterstid som avgrensa produksjonen, og det store vassmagasinet på den tid var Byglandsfjorden. Mest dagstøtt vart avislesarane informera om vasshøgda i fjorden når det var krisetider. Avisnotisen under stod i Fædrelandsvennen kort tid før krigsutbrotet i 1940:
Situasjonen er meget trist.[rediger]
- Efter hvad direktør Oftedal oplyser er vannstanden i Byglandsfjorden nu sunket til 199.17. Den var i går 199.18.
- -Kan det bli tale om nye forholdsregler for å få satt ned elektrisitetsforbruket? spør vi.
- -Hvis ikke situasjonen bedrer sig, må vi gå til nye kraftige forholdsregler. Foreløpig ser vi tiden an, men det ser meget trist ut. Det er nemlig en temperatur under 0 hele dalføret opover. I forrige uke var det 3 1/2 dag med mildvær. Da var utsikten bedre, for hadde mildværet stått en ukes tid, kunde vannføringen i elven blitt større, men nu har kuldebølgen ødelagt alt.
Kjelde[rediger]
- Byglandsfjorden synker stadig, Fædrelandsvennen, 27. februar 1940.